Hvem vi er
I Best Green har vi en klar ambition om at fremme den grønne omstilling ved at gøre det enklere at vælge en grøn varmeløsning – særligt i områder, hvor alternativerne til fossil opvarmning er få.
Derfor udviklede vi i 2014 et koncept, hvor et varmeselskab køber, installerer og drifter en varmepumpe ved kunden, som slipper for udgifter til service og vedligehold, og i stedet blot betaler for varmen, samt et årligt abonnement – det valgte vi at kalde Nærvarme.
Vi installerede de første anlæg i den jyske landsby Hylke i 2015. Siden er mere end 350 anlæg kommet til fordelt over hele Danmark.
I 2016 satte Energistyrelsen skub i udbredelsen af nærvarme med en støtteordning. Det er vi glade for. Vi vil bidrage til den grønne omstilling og ser udviklingen i markedet, som et klart tegn på, at nærvarme er en løsning, som giver mening for kunderne.
I tæt samarbejde med vores lokale samarbejdspartnere leverer vi i dag nærvarme til private, erhverv og kommuner over hele Danmark.
Vi er ejet af Insero Horsens, hvis formål er at skabe vækst og udvikling inden for grøn energi og IT og samarbejder tæt med Danmarks Grønne Investeringsfond.
+5 år
Vi var de første på markedet med nærvarme og har lige siden tilbudt grøn varme uden for fjernvarmeområder
+300
Vi har foretaget over 300 vellykkede installationer ved glade kunder fordelt over hele Danmark
Grøn viden
Vi er nørder på varmepumper og har solid viden om, hvordan de virker bedst