Samsø Kommune vælger grønt alternativ

Som led i den grønne omstilling, ønsker Samsø Kommune at skifte flere af deres gamle oliefyr ud med varmepumper. Samsø Kommune har valgt en varmepumpeløsning fra Best Green til udskiftning af et gammelt oliefyr på Harpesdal Affaldscenter.

Skiftet til en varmepumpe lever op til deres ønske om at kunne begrænse mængden af affald, forurening og CO2-udledning ved kun at bruge materialer og teknologier, som er produceret grøn og som kan genbruges i nye sammenhænge.

Varmepumper, som den der installeres på Samsø, er drevet af 100% vedvarende energi. Desuden slipper Samsø Kommune for uforudsete udgifter til service og vedligeholdelse da det er Best Green, der ejer varmepumpen og derfor er ansvarlige for driften. Med Best Green varmeløsningen får Samsø Kommune en varmepumpe, der lever op til deres ønske om en grønnere profil.