Find svar på dit spørgsmål

Nærvarme

Med nærvarme får du en varmeløsning, hvor et energiselskab som Best Green tager ansvaret for varmeproduktionen i din husstand – lige fra energitjek, valg af teknisk løsning til installation, drift og afregning. Du skal udelukkende sørge for at klargøre dit hus til den nye varmeløsning samt betaling af en fast pris pr. forbrugt kWh varme og et årligt abonnement.

Alle udenfor fjernvarmeområder kan få nærvarme, hvis kravene til en standardinstallation er opfyldt – og for langt de fleste, er det en god og billig løsning. Med en lav startinvestering og et årligt abonnement dækker vi udgifter til service, vedligehold og eventuelle reparationer. Hvis dit hus ikke lever op til kravene til en standardinstallation, skal du ikke fortvivle! Ofte er der blot tale om en tilrettet løsning og en mindre ekstraudgift.

Med nærvarme sparer du penge, forbedrer din boligs indeklima og passer godt på miljøet. Når du bestiller nærvarme hos Best Green, får du en bæredygtig varmeløsning, der omsætter energien fra omgivelserne til varme i dit hus. Den grønne teknologi i varmepumpeløsningen er med til at reducere det samlede energiforbrug på varme. Med et lavere energiforbrug kan du forbedre husets energiklasse - og dermed også øge husets værdi.

Best Green giver dig varme, som er produceret af en varmepumpe. Forbruget til din varmepumpe er baseret på el fra vedvarende energi som fx vindmøllestrøm, solenergi, vandkraft og affaldsforbrænding.

Varmepumpen er en grøn løsning med et lavt CO2-udslip – faktisk 70-80% lavere end varme produceret på olie og 50-60% lavere ved gas. Dét er da en varmende tanke!

I få tilfælde ser vi, at huset ikke opfylder vores krav til en standardinstallation, men fortvivl ej! Ofte kræver det blot, at vi laver en tilrettet løsning. Afhængigt af problemet, ligger ekstraudgiften typisk på mellem 1.000-5.000 kr.

Har du solcelleanlæg? Så kan det uden problemer kombineres med nærvarme fra Best Green. Det er nemlig uden betydning, hvor strømmen til varmepumpen kommer fra. Økonomien kan dog være anderledes end ved en løsning uden solceller. Læs mere om en standardinstallation

Når du har fået nærvarme fra Best Green, er der få ting, du skal foretage dig:

  1. Meddel ændringen af din opvarmningsform til din BBR. Det gør du ved at kontakte din kommune.
  2. Kontakt dit el-selskab, hvor du fortæller dem, at du gerne vil have reduceret elafgift, da din primære opvarmningsform nu er el. Bemærk, at du kan få reduceret elafgift for det forbrug din husstand har over 4000 kWh.
  3. Nyd, at du nu har fået en varmeløsning uden bekymringer og uforudsete udgifter. 

Økonomi

Et årligt abonnement på nærvarme fra Best Green koster 5.000 kr. og en fast, lav varmepris per forbrugt kWh varme, du bruger.

Vi refunderer varmeløsningens elforbrug, som modregnes i din aconto varmebetaling - og vi dækker naturligvis alle udgifter til service, vedligehold og eventuelle reparationer. Læs mere om priser

Nej! Best Green refunderer varmepumpens elforbrug med en pris der svarer til den gennemsnitlige elpris, der betales ved opnåelse af reduceret elafgift. Læs mere.

Ja, du kan. Nærvarme er nemlig omfattet af listen over services, hvor du kan få håndværkerfradrag.

Hvis der er to personer på adressen, er I berettiget til 2 x 12.000 kr. før skat – svarende til ca. 8.000 kr. efter skat.

I Best Green er vi eksperter i varmepumper! Og når du får nærvarme hos os, overvåger og indstiller vi pumpen, så du får komfort, service og sikkerhed for, at varmepumpen altid fungerer optimalt – selvfølgelig med den højest mulige virkningsgrad. Når du køber nærvarme på abonnement, undgår du samtidig udgifter til service og vedligehold.

Ja, det kan du. Når du får  nærvarme fra Best Green, indregner vi alle tilgængelige tilskud i prisen. Det er derfor vi kan tilbyde dig den lave tilslutningspris – og du skal ikke selv tænke på at ansøge om tilskud. Det klarer vi for dig!

Skulle det usædvanlige ske, at du ønsker at opsige dit abonnement, kan det gøres enkelt via et opkald på telefonen eller en mail. Når du indgår kontrakten, har du 12 måneders binding. Herefter kan du opsige aftalen med en måneds varsel.

Send os en mail på kontakt@bestgreen.dk eller ring til os på 41772465 med begrundelse for, hvorfor du ønsker at opsige dit abonnement.

Det skal være let – også når du flytter. Hvis du har valgt at sælge dit hus, har du en måneds opsigelse. Ved indgåelse af kontrakt binder du dig i 12 måneder - det gælder også, selvom din flytning sker inden for det første år af dit abonnement.

Køberen af dit hus bliver tilbudt at overtage din nærvarmeaftale – ønsker køber ikke dette, betaler du et standard udtrædelsesgebyr på 10.000 kr. Vi kommer og fjerner varmepumpen, så den nye køber kan overtage huset.

Med nærvarme er der et mindste forbrug på 13.500 kwh varme om året. Det svarer til en udgift på 16.475 kr. om året inklusiv abonnement. 

Varmer du dit hus med olie eller gas er startinvesteringen 35.000 kr. Vi kører i øjeblikket med et kampagnetilbud på startinvesteringen til olie eller gasfyrsejere. Se mere her.

Varmer du op med træpiller er startinvesteringen 40.000 kr. og hvis din nuværende varmekilde er el, er startinvesteringen ligeledes på 40.000 kr. 

Læs mere i denne oversigt over priser og gebyr

Når du har el som primær opvarmningsform i en helårsbeboelse, har du mulighed for at få reduceret elafgift og derved betale mindre for din el til opvarmning. Den reducerede pris gives til den del af elforbruget, der ligger over 4000 kWh / år.

For at opnå reduceret elafgift, skal din BBR ændres til El som primær opvarmningsform og dit elselskab skal være informeret om, at du ønsker at opnå denne besparelse.

Varmeløsning og installation

Best Green dækker alle udgifter til drift og vedligehold af din varmepumpe. Opstår der mod forventning problemer med varmen, ringer du til den installatør, som har installeret varmepumpen. Telefonnummeret står i håndbogen til din varmepumpe, som er vedlagt indemodulet. I folderen finder du også information om vagtordning og hjælp til, hvad du selv kan gøre for at løse problemet.

Se et eksempel på Best Green Håndbog

Ja, det kan du godt - men Best Greens eksperter har allerede indstillet den.
Hvis du har spørgsmål til indstillingerne, kan du ringe til den installatør, der har monteret varmepumpen. Find telefonnummeret i håndbogen til din varmepumpe, som er vedlagt indemodulet. Du er også velkommen til at ringe til Best Green på telefon 4177 2465.

Vælger du at indstille på din varmepumpe, hører vi gerne fra dig – både så vi kan hjælpe dig og så vi ved, at du har ændret dine indstillinger.

Se eksempel på Best Green Håndbog

Fra vi modtager din ordre til, at varmepumpen er installeret på din adresse, går der almindeligvis 6 uger.

Hos Best Green skal det være let at få nærvarme! Derfor indeholder vores standardinstallation:

– Bortskaffelse og demontering af eksisterende kedel
– Opsætning og installation af indemodul og varmepumpe

Kort og godt - en komplet og bekymringsfri varmepumpeinstallation, hvor vi også sørger for at fjerne det gamle udstyr.

Læs mere om standardinstallation

Når vi laver en standardinstallation, er det et krav, at der er fri og uhindret adgang og minimum 2 meter til loftet. I praksis betyder det, at der kan være en ekstraudgift, hvis fx dit gamle fyr står i en kælder med dårlige adgangsforhold eller lignende.

Varmepumper

De moderne varmepumper fra Best Green har et lydniveau, der kan sammenlignes med en nyere opvaskemaskine. For at du ikke bliver generet, hjælper vores eksperter dig med at finde den mest hensigtsmæssige placering af varmepumpen.

Ja, det gør den. En Best Green varmeløsning virker i alt slags vejr – også når det er koldt. Bliver det koldere end -7°C anvender varmepumpen en indbygget el-patron til at supplere med varme. Best Green dækker naturligvis det ekstra elforbrug, el-patronen bruger.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem. Læs mere

Luk